BIG BIO Nordhavn
Fakta | |
Materiale | Anodiserede aluminiumplader i 1,5 mm og 2 mm tykkelse i legeringen EN AW 5005 AQ Farven er en dybrød farve specialudviklet til projektet. |
Mængde | 3800 m2 |
Arkitekt | Arkitema |
Bygherre | NREP |
Den prisbelønnede biograf er beklædt med dybrød aluminium, der smyger sig om bygningen som et klassisk teatertæppe.
Pladerne er leveret af Alumeco til Vestergaard Nielsen, der har stået for de plisserede bukninger og perforeringen. Pladerne er anodiseret i en specieludviklet rød farve, som matcher farvetonen i det tætbebyggede område. Facadens mange buk og perforeringer giver et skiftende udtryk i løbet af dagen, efterhånden som solen bevæger sig over himlen.
Byggeriet er kåret som vinder af Aluminium Bygge Prisen 2022 af Alufacadesektionen under DI Byggeri.
Danmarks første DGNB Guld-certificerede biograf
Hele byggeriet er – som den første biograf i Danmark – DGNB Guld-certificeret. Materialerne er både langtidsholdbare og fri for uønsket kemi, og så er hele byggeriet designet sådan at mange af elementerne kan skilles ad og genbruges. Det betyder, at miljøaftrykket, når bygningen engang skal renoveres eller rives ned, bliver markant mindre, fordi materialerne kan adskilles og sorteres.
Om bygningen
For at give bygningen et let og inviterende udtryk er ”tæppet” af aluminium løftet i stueetagen og trukket til side ved foyeren og trapperummet i den ene ende af bygningen.
Biografen har 5 sale med plads til i alt 650 tilskuere, og bygningen rummer derudover butikker, cafeer og en restaurant.